Mit navn er Line og jeg er en musikelsker, guitarist og
mundharpist. Jeg er opdraget i en familie, der har hørt dansk musik og The
Beatles i hele deres liv. Gennem min barndom er mine øre blevet udsat for både
Kim Larsen, Sanne Salomonsen, Anne Linnet og andre store danske kunstnere og
siden da har mine øre ikke kunnet få nok. Jeg hører kunstnere som The Rumour
Said Fire, MØ, Nephew, Kashmir, Choir Of Young Believers, Dig & Mig, Among
Relatives, Sebastian Lind, Simon Lynge, Ulige Numre og Agnes Obel. Af
udenlandske kunstnere hører jeg The Beatles, The xx, Coldplay, Noah And The Whale, Laleh og Tracy Chapman.
Siden jeg startede på musikskolen for 4 år siden med guitarspil, har min
musiklærer præget mig meget. Jeg fik øjnene op for anden musik end ”Top List”
og den gamle danske musik. Jeg begyndte at høre mere nyt musik fra danske
kunstnere og jeg indså, at den musiske verden var større, end jeg lige gik og
troede. Der skete en kæmpe omvæltning og jeg var stolt! Mine klassekammerater
brød sig ikke om min nye musiksmag, men jeg kunne køre hjem fra skole med
høretelefoner i ørene og vide, de havde bekræftet mig i, at musik var meget
mere end de nyeste hits. Mine øre er stadig åbne - det vil de altid være.
Jeg fotoblogger på:
rainyrainy-sunday.blogspot.com

Ingen kommentarer:
Send en kommentar