Lige pt. er MØ (aka. Karen Marie Ørsted) min nye yndling efter hun optrådte til P3 Guld i fredags. Jeg synes hun indtog scenen med en fantastisk energi og imponerede mig meget. Lige siden har jeg hørt hendes tre numre Pilgrim, Glass og Maiden på repeat.
Singlen "Pilgrim" udkom i Marts 2013 og hun fortæller: "'Pilgrim' skal forstås som en trang til at rejse langt væk på dannelsesrejse, finde sig selv og finde ind til kernen. En trang til at flygte fra det "falske" og "syge" samfund, der er styret af overfladiske medier, skøre politikere og diverse livsstilssygdomme. Finde ind til roen og pulsen i sit eget indre".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar